Efter 26 år på scenen er det vidunderligt at se, hvordan dette banebrydende band stadig gør sig gældende og leverer live musik af bedste kvalitet.

Opvarmningsbandet Textures - hvis sæt lå i velplaceret tidsmæssig afstand fra aftenens hovednavn - sørgede sammen med de iskolde øl i Byhaven for, at stemningen i Pumpehuset var på sit højeste, da Demanufacture ledsagede Fear Factory ind på scenen til et brag af en velkomst fra de mange fremmødte fans.

På trods af de senere års udskiftninger blandt bandmedlemmerne, var det tydeligt at begge parter havde glædet sig.

Det er navne som Dino Cazares og - bandets indtil nu eneste faste medlem - Burton C. Bell, som stadig formår at skabe både en vellykket turné og en voksende fanbase.

Fear Factorys helt store styrke er deres live lyd. Den ikke helt perfekte, næsten gritty koncert livesound tilfører musikken en ekstra dimension, der er så god, at de næsten burde overveje kun at udgive live optagelser fremover.

Koncerten igennem kæmpede Burton C Bells vokal om at matche bandets højt lydniveau og selvom det til tider var en smule utilstrækkeligt, lykkedes hans kamp med instrumenterne særligt på Regenerate og Powershifter.

Fear Factory udviste fremragende koncertforståelse ved en omhyggeligt udvalgt spilleliste som vekslede rytmerne med dæmpede mindre pauser, der var med til at trække publikum helt op til scenekanten.

Aftenens absolutte højdepunkt var Architype, hvor Burton C Bells vokal toppede. Mike Heller Bass på trommer, Tony Campos på bas og Dino Cazares strimlede guitar - i typisk Dino stil - sammen med Bells stærke vokal sikrede, at koncerten blev en uforglemmelig oplevelse.

En dæmpet instrumental Replica fulgte Fear Factorys mange fans ud i nattens mørke med en eftersmag af musikalitet, som hurtigt vil blive savnet.