The Rolling Stones – No Filter Tour

Tine Wend

Foto:Scanpix

Der er ikke meget mos at spore på de ellers så bedagede rullesten. At Mick Jaggers ungdommelige fremtoning på scenen endnu ikke har manifesteret et træningsprogram med Trade mark (man kunne passende kalde det ”How to get the ultimate granny fanny”!) er mig en gåde. Man siger jo ellers at The Rolling Stones efterhånden blot er en milliardforretning. Og hva´så?!

Mick, Keith, Ronnie og Charlie spiller fordi de KAN og fordi de VIL! Spilleglæden i Parken var åbenlys. Det var deres 25. koncert i Danmark og Mick har efterhånden lært noget om både Christiania, bycykler, hindbærsnitter og dansk humor – det er sgu da meget hyggeligt!

Denne ”sølvbryllups-seance” lagde fra kaj i selskab med mit mødrende ophav på en nærliggende restaurant som selvfølgelig kørte koncertmenu. Den oplevelse delte vi med en masse andre gæster der også var i fuldt RS-ornat – og rigtig mange i samme konstellation som os; forældre med ”børn”. Hvor er det skønherligt når musik på den måde kan bygge bro i stedet for at skabe kløft mellem generationer.

Når Parken er i terrorberedskab skal man afsætte en del tid til entré. 4 security-tjek senere havde jeg forvildet mig ned i Golden Circle hvor en vagt påsatte et armbånd der vidst ikke helt matchede den billet jeg havde købt til plænen – jeg klager bestemt ikke! Men hvor finmasket er Parkens sikkerhedsnet så? Det var heller ikke alle der blev tjekket med metaldetektor – bare en observation.

Publikum var selvsagt for en høj procentdels vedkommende lige så aldrende som artisterne selv. Derfor tog det forventeligt lidt tid før leddene var behørigt smurt – men stemningen fejlede intet. En top tunet sætliste skabte begejstring som steg ligefrem proportionelt med indtag af fadbamser. Der var fest på gulvet.

Lyd og lys satte en kulisse som i særklasse understøttede den kunst der blev fremført så man blev henført, forført og rørt. Ja, jeg tudede sgu til Keiths smukke ”Slipping Away” midtvejs i sættet. Men der havde jeg også lige været fuldstændigt oppe at skrue over den fedeste udgave af ”Paint it Black” og en hamrende lækker version af ”Honky Tonk Women”. Yndlings-Angie var ikke med i København, men det er næsten tilgivet på baggrund af helhedsindtrykket af koncerten som efterlod mig let i hovedet af glæde men tung om hjertet ved tanken om at DENNE gang (med endnu større sandsynlighed end sidst) nok er sidste gang.

Så kæreste Rolling Stones, af hjertet tak! Tak for oplevelserne, for musikken og for at være en kæmpestor del af mit livs soundtrack!