Fokus er meget gået på, at Chelsea Manning kommer på Roskilde Festival, men personligt tror jeg, jeg hellere vil til koncert på det tidspunkt. Jeg tager ikke rigtig på Roskilde for talks, end ikke med folk så spændende som Chelsea Manning. De afslørede dog samtidig 12 nye musiknavne, og traditionen tro vil jeg rangere dem fuldkommen subjektivt fra det jeg har mindst til mest lyst til selv at se.

12: Regelbau presents Central + DJ Sports + C.K + Manmade Deejay – I princippet synes jeg at det er fedt, at det århusianske pladeselskab Regelbau har samlet fire af deres mest anerkendte navne inden for især deep house og UK garage til en tre timers fælles koncert på Gloria. Dog har jeg måttet konkludere, at ingen af disse dj’s tiltaler mig særlig meget. I mine øjne er det meget dime-a-dozen Soundcloud-house, men hvis du går mere op i deep house end mig, kan du sikkert digge deres grooves.

11: Sigrid – Jeg har hørt alt, denne unge norske popstjerne har udgivet, adskillige gange, og det er ikke svært for mig at forstå, at hun er så populær. Hendes melodier er fængende, hendes stemme kan bære rigtig meget, og hun virker som en god liveoptrædende fra hvad jeg har set. Men jeg synes også, det hele er så utrolig forglemmeligt og overkalkuleret. Sangskrivningen bærer ingen illusion af spontanitet. Det er praktisk taget reklame-soundtracks.

10: Ond Tro – Ond Tro er et af tre københavnske punkbands blandt dagens bookinger (der skal spille lige efter hinanden på Gloria sent om natten). De lyder nogenlunde sådan, som du ville forestille dig et lille punkband, der frekventerer Mayhem og Ungdomshuset. De bevæger sig mellem post-punk, hardcore og post-hardcore, og de byder ikke på de store overraskelser. Der kommer sikkert til at være gang i publikum, men det gør der vel ved næsten alle punkkoncerter. Ond Tro gør i mine øjne ikke meget for at stikke ud.

9: Juana Molina – En argentinsk musiker, der blander sin lokale folkemusik med electronica? Det lyder tillokkende på papiret, men hendes arrangementer præller i høj grad af på mig. Det er måske fordi lyden tit forbliver for minimalistisk, mens meget i kompositionen lægger op til mere dynamik. Jeg håber, hun overvinder mig på et tidspunkt, for jeg kan se mange spændende ting i hendes ideer.

8: Yonaka – Yonakas hook-drevne rockmusik er i grunden ikke noget særlig specielt. Der er nogle interessante elementer her og der, men generelt klinger deres kompositioner ret hult. Undtagelsen er dog forsanger Theresa Jarvis, der har en virkelig stærk stemme. Hendes fraseringer og små knæk er dybt charmerende, og hvis de får skrevet noget musik med lidt mere dybde, ville jeg være rigtig stor fan af hende.

7: Rome Is Not A Town – Jeg er rigtig glad for at se, at Roskilde booker noget Riot Grrrl, og denne svenske gruppe løfter flot arven fra L7, Bikini Kill og især Sleater-Kinney. Det rammer ikke nær så hårdt som denne oprindelige feministiske bølge af grunge-punk, men deres attitude skinner igennem, og de formår at levere noget af den ungdommelige energi, som førnævnte grupper i bedste fald må forsøge at hive frem fra 90’ernes glemmekasse.

6: Nyt Liv – Her er så det andet af de tre københavnske punkbands. Nyt Liv føles meget ægte for mig, og de formår at vise, at man kan lave kompetent hardcore mens man også kan spille super tight sammen som band. Især deres rytmesektion fortjener noget anerkendelse, de kan fandeme deres shit. Men samtidig er deres lyd meget derivativ af så meget andet hardcore. Jeg er faktisk lidt imponeret over, at jeg fik skrevet alt dette uden nogensinde at nævne Refused.

5: Smerz – Jeg lyttede til første gang til dem tilbage i 2015, da de kom frem, senere i 2016 så jeg dem give minikoncert på P6 Beat Rocker Koncerthuset, og sidenhen er de kun blevet bedre og bedre. De er langsomt gået fra diskret synthpop til pulserende UK Bass, og det har kun gjort deres lyd rigere og mere varieret. Deres musik er dog også stadig meget introvert, og det er ikke altid, deres småeksperimenterende eskapader rammer mig. Men når de rammer, rammer de rigtig godt.

4: The Blaze – De to fætre i The Blaze startede med at lave musik sammen, fordi den ene manglede en lydside til en musikvideo, han havde en idé til, og mens det uden tvivl er som instruktører, de står stærkest, laver de nu noget ret habil, underspillet french house, omend det kan være derivativt til tider. Det, der får dem så højt op på min liste, er måden de bruger deres erfaring som instruktører til under koncerterne at understøtte deres musik med en intens billedside.

3: Stefflon Don – Superdygtig britisk-jamaicansk rapper, der blander en solid dosis dancehall ind i tidens britiske hiphoptendenser. Hendes flow er skarpt, hendes stemme er fed, der er enormt meget potentiale på papiret, men ejj, hun har godt nok nogle ringe sange her og der. Hvis du kan udholde omkvædet på ’Ding-A-Ling’ er du stærkere end mig, men meget af hendes output er også nogle helt vildt sprøde bangers, mere af det i fremtiden, tak.

2: Motorsav – Jeg forventer, at der sandsynligvis er noget mere interessant, der spiller samtidig med denne københavnske hardcore-gruppe på årets Roskilde Festival, men jeg er totalt interesseret i at få set dem, næste gang de besøger Ungdomshuset eller noget i den stil. De bruger ret traditionelle punk-virkemidler, men det får lidt ekstra krydderi fra synthesizers, backupvokaler og en eminent fornemmelse for dynamik. Lyt i hvert fald til deres album, det er vældig godt.

1: Kelly Lee Owens – Helt alene, omgivet af elektroniske apparater. Det er sådan Kelly Lee Owens ser ud på scenen, og det er sådan hendes hidtil eneste album lyder. Hendes blide stemme omklamres af dunkle elektroniske lyde, der kan komme fra både techno, microhouse og ambient, mens hendes vokal kommer fra en mere artpop-orienteret verden. Jeg kunne rigtig let forestille mig, at Owens kunne give en enormt mindeværdig koncert.

Det er første gang, jeg kan huske, hvor en større Roskilde-bandpakke ikke har resulteret i en mere entusiastisk overall respons fra mig end et lille "meh". Dog er niveauet pt. så højt, at jeg lidt havde brug for en annoncering, der blot var ok, for at jeg ikke skulle gå helt i spåner over alle de uheldige overlap, tidsplanen uundgåeligt vil byde på.

I er velkomne til at lytte til min personlige playlist med Roskildefavoritter, hvis det skulle have interesse: https://open.spotify.com/…/…/playlist/6mMJNAm99U2J873hWseJ2y