top of page
Søg

Dream Theater – “Night Terror” Single Anmeldelse

Af Savas Karakaplan


Dream Theater er tilbage med deres første single “Night Terror”, som giver os det første indblik i deres kommende album Parasomnia, sat til udgivelse den 7. februar 2025. Singlen markerer ikke kun en ny musikalsk rejse for bandet, men også et afgørende øjeblik for fans, da trommeslager Mike Portnoy er tilbage i bandet efter 13 års pause. Hans comeback bringer en intensitet og dynamik, der har været savnet, og på “Night Terror” høres hans umiskendelige stil med både præcision og følelsesmæssig tyngde. Se ny video via Youtube


“Night Terror” dykker tematisk ned i mørke emner som natteangst og søvnforstyrrelser, hvilket afspejles i linjer som “Mind awake, body at rest / Drifting through sleep transition” og “Flesh is crawling / Need to claw my way out of this hell”. Albummets titel Parasomnia refererer til tilstande som søvnparalyse og mareridt, og sangen fanger den skrækindjagende oplevelse af at være fanget i en drømmeagtig tilstand mellem virkelighed og rædsel.


Musikalsk er Dream Theater i deres klassiske progressiv metal form, hvor de kombinerer teknisk virtuositet med stærk atmosfære og fortælling. James LaBrie’s vokal er intens og dramatisk, mens John Petrucci’s guitararbejde spænder fra melodiøse passager til eksplosive riffs. Jordan Rudess på keyboards skaber en mørk, drømmeagtig baggrund, som understøtter sangens dystre temaer. John Myung’s bas giver nummeret en solid rytmisk grund, og ikke mindst er Mike Portnoy tilbage på trommerne og tilføjer den velkendte energi og kompleksitet, som Dream Theater-fans har elsket i årtier.


Parasomnia ser ud til at blive et konceptuelt album, der udforsker de mest uhyggelige aspekter af sindets natlige rejser, og med “Night Terror” har Dream Theater lagt en stærk grundsten for, hvad der kommer. Pre-order starter den 11. oktober, og fans kan næppe vente med at se bandet spille live den 10. Nov 2024 i København i POOLEN på deres “40’th Anniversary Tour 2024-2025” billeter kan købes via linket “All Things Live” .



Comments


bottom of page