Dying Fetus
Copenhell 19/6 - 24
Af Christian Dorn
Foto: Thomas Værum Olesen
Dødsmetallen ramte som en knytnæve i ansigtet, da de amerikanske legender Dying Fetus trådte på scenen på Copenhell onsdag aften, efter den ikoniske Thin Lizzy intro ”The boys are back in town”. I en tid, hvor metallen ofte bliver poleret og tilpasset det brede publikum, leverede trioen fra Maryland en heftig påmindelse om genrens rå og ubarmhjertige rødder.
Selvom det var en lille scene Dying fetus spillede på, var der alligevel godt med folk. Både inkarnerede dødshoveder og mere neutrale Copenhell deltagere, som måske ikke helt vidste hvad de var gået ind til.
Fra det øjeblik, bandet åbnede var det klart, at Dying Fetus ikke var kommet for at holde tilbage. Med John Gallagher i front, hvis gutturale growls og virtuose guitarspil skar igennem aftenluften, blev publikum kastet direkte ind i en sonisk malstrøm af blast beats og brutale breakdowns.
Desværre var lyden dog virkelig dårlig og lav i starten. Vokal druknede i de andre lyde og det hele lød meget mudret, det var lidt en tam omend brutal følelse man stod med. Nå vel - lydmanden kom på arbejde og det blev fikset efter et par numre.
Bassisten Sean Beasley og trommeslager Trey Williams udgjorde en rytmesektion, der kunne ryste selv de mest hærdede metalhoveder i deres kerne. Williams' trommespil var en teknisk tour de force, og Beasleys fingerfærdighed på bassen tilføjede en dybde til bandets lydbillede, der var både fængende og frygtindgydende.
Men det var ikke kun musikken der gnistrede. Det var bandets evne til at skabe en ægte forbindelse med deres publikum, trods meget minimal interaktion og snak med publikum. Deres ydmyge og jordnære dog kontante attitude stod i skarp kontrast til den aggressive musik, og mellem numrene var der plads til en lille smule humor og refleksion over bandets lange karriere.
Flere af publikummer grinede over den måske overraskende kontante brutalitet Dying fetus leverede - klassisk Copenhell oplevelse.
Setlisten omfattede højdepunkter som "Undersat til et slag" og den eksplosive "Kill Your Mother/Rape Your Dog," der sendte moshpits/circle pit i kog og fik håret til at stå på enderne hos selv de mest hærdede festivalgængere. Det var en visning i dødsmetalens mest ekstreme facetter, hvor både tempo og teknisk kunne blev presset til det yderste. Der blev crowdsurfet til dne store guldmedalje og security fik deres sag for med at styre crowdsurfernes landning
Trods lydproblemer, leverede Dying Fetus en koncert, der vil blive husket som super intens og kompromisløs på årets Copenhell. I en genre, der ofte overskygges af sine egne klichéer, beviste Dying Fetus, at der stadig er plads til ægte originalitet og rå kraft. Hvis man troede, dødsmetallen var på vej ud, fik man onsdag aften et brutalt modbevis.
For at sige det, som det er: Dying Fetus slog benene væk under os og efterlod os gasping for breath – og det er lige præcis det, vi kom for.
Comments