top of page
Søg

Suicidal Tendencies at Copenhell

Anmelder : Rune LARSEN

june 2022

De gamle crossover thrashere fra Venice, californien så dagens lys i 1980. I Copenhell sammenhæng var de at finde på den allerførste festival i 2010 og kvitterede med den måske bedste koncert det år. De dygtige musikere med karismatiske Mike Muir i front har altid været garant for en fest. 30 forskellige musikere har været gennem svingdøren hos ST, blandt andet Metallica's Rob Trujillo ( 1989-1995 ) som fik tilført en god snas funk til orkestret. I både 2010 og 2015 hvor ST spillede på Copenhell, endte begge koncerter med at publikum blev inviteret op på scenen. Om dette sker i år ville tiden vise.


Vejret viste sig fra sin bedste side med høj sol og behagelige 18-20 grader, perfekte koncert betingelser. Fremmødet var ganske pænt til årets første koncert på Helviti scenen. Det var i det hele taget tydeligt på alle parametre at folk havde hungret efter dette efter et par års ufrivillig pause. Nye og gamle venskaber skulle knyttes eller genoptages og det prægede også lidt af stemningen som måske ikke blev helt så løssluppen som de andre gange ST har spillet på copenhell. Til gengæld var det fantastisk hyggeligt, og nogen egentlig moshpit blev der aldrig, men derimod mange små kaffeklubber hvor man lige fik samlet op på hvad fanden man ellers har gået og lavet de sidste par år.

Mike Muir og Co gjorde dog sit bedste for at hanke op i publikum, men åbneren, og vel deres største hit "bring me down" fik aldrig helt fat i publikum, men smilene var store og øllene kolde, og så kunne selv Keld & Hilda have hevet en sejr hjem på Helviti. Der var bygget løbegange ud blandt publikum fra scenen og de blev brugt flittigt af den hyperaktive Mike Muir og bassisten som dog havde store problemer med sin lyd, så selv om vi fik den funky "Send me your money" med sit fede groove, så faldt det dog lidt til jorden i bas soloen som lød som dvaske slag på vådt bølgepap. Men selv ikke det kunne tage humøret fra en hungrende copenhell crowd. Der var goodfeeling all around. vi fik også "freedumb" og "war inside my head", men....dog ingen publikums invasion af scenen, hvilket METALLICA nok er glade for, da det var deres grej der stod på

scenen.

Der er ikke så meget at udsætte på koncerten. Det var tydeligt at bare et knas fra en højtaler var savnet hos Copenhell publikummet og ST gjorde det ganske fint. Den går ikke over i historien, men heller ikke i glemmebogen.

Comments


bottom of page