CANNONBALL RAW ROCK FESTIVAL
Den 27 sep. 2024
K.B. Hallen København
anmeldelse og foto : Savas Karakaplan
The Black Angels lukkede firste dag på CannonBall Rock Festival med en koncert, der især skilte sig ud for sit tekniske fokus og sammenspil. Bandet fra Austin, Texas, leverede en præcis og velafbalanceret performance, hvor deres evne til at skabe komplekse lydlandskaber blev tydelig.
Koncerten begyndte med "El Jardin" fra *Wilderness of Mirrors* (2022). Christian Blands guitararbejde var præget af gentagne, dronende figurer, der skabte et fast fundament for resten af bandets lyd. Denne minimalistiske tilgang gav plads til resten af instrumenterne, og Stephanie Baileys stramme trommespil stod som den bærende søjle. Hun holdt rytmen enkel og fast uden at overkomplicere, hvilket gav et klart fokus i musikken, hvor der ikke blev spildt unødvendig energi på overflødige detaljer.
På "Make It Known" blev Baileys trommespil særligt bemærkelsesværdigt. Hendes nøgterne stil sikrede en solid rytmisk base, som resten af bandet kunne bygge videre på. Samspillet mellem hendes præcise trommer og Alex Maas’ tunge baslinjer gav musikken en tung, stabil grundrytme, der blev understøttet af Jake Garcias melodiske guitar og Ramiro Verdoorens diskrete keyboards. Maas' vokal var begrænset i sit register, men brugt effektivt til at forstærke den mørke stemning.
I numre som "Young Men Dead" og "Black Grease" løftede samspillet koncerten til nye højder. Guitarerne og bassen flettede sig sammen, og Maas' monotone vokal gav musikken en følelse af fremdrift. Der blev arbejdet med dynamikken i numrene uden at miste grebet om det grundlæggende rytmiske drive. Garcias melodier tilføjede en lysere dimension til den ellers dystre lyd, mens bandet holdt fast i deres faste groove.
Numre fra deres nyere materiale som "Manipulation" og "Empires Falling" havde en mere raffineret produktion, men bevarede det rå udtryk. Verdoorens keyboards blev brugt sparsomt, men tilførte et ekstra lag af atmosfære, når de trådte frem i mixet. De elektroniske elementer gav en dybde til musikken, som klædte de mere komplekse kompositioner godt.
Som afslutning spillede de "Molly Moves My Generation", der opsummerede koncertens stærke tekniske og musikalske niveau. Alle elementer fra deres lydunivers blev forenet, og publikum blev fanget i en solid afslutning, hvor bandets udviklede og sammenspillede lyd kulminerede.
Koncerten blev leveret med et klart fokus på musikalske styrke og et samspil, der gjorde oplevelsen mere fokuseret end eksperimenterende. The Black Angels har et fast greb om deres lyd, hvor præcision og kontrol er i højsædet, uden at miste den psykedeliske rock's karakteristiske intensitet.
Comments